Turismen i Danmark
Destination Kystlandet er et blandt 19 destinationsselskaber i Danmark. Hovedparten af disse repræsenteres samlet af brancheorganisation Danske Destinationer, der varetager selskabernes interesse på tværs af aktører i dansk turisme.
På det nationale plan indgår turisme i det danske erhvervsfremmesystem med udgangspunkt i erhvervsministeriet. Nationalt er der tre udviklingsselskaber, der skal bidrage til udviklingen af de tre forretningsområder; kyst- og naturturisme, møde- og erhvervsturisme samt storbyturisme.
VisitDenmark er ansvarlig for at koordinere den internationale markedsføring af Danmark og at agere som vidensbank for turismen i Danmark.
Den regionale turismeindsats varetages af de 19 tværkommunale destinationsselskaber. Destination Kystlandet udgøres af kommunerne Horsens, Odder og Hedensted.
Turismens økonomiske betydning
Læs VisitDenmarks rapport om turismens økonomiske betydning for Danmark i perioden 2019 - 2022
Destinationsmonitor - se overnatningstal
Antallet af overnatninger er en vigtig indikator for turismen. I VisitDenmarks Destinationsmonitor kan du finde aktuelle overnatningstal for alle kommuner og destinationer i Danmark.
VisitData – ny dataplatform for turisme
I den nye nationale dataplatform kan Destination Kystlandet og Destination Kystlandets parterne få adgang til omfattende data, der kan anvendes både i den daglige drift og til at kvalificere langtrækkende forretningsmæssige beslutninger.